Fra Sälka til Tarfalla i september
Vi gik i september 2012 fra Sälka til Tarfalla, 2 voksne og 2 barn på 11 og 12 år. Vi gik fra Sälka i stille vejr kl 8 om morgenen, nåede broen ved Guobirvagge kl 10. Vejret var ok med fint sigt. Det første stykke op til vanddeleren i dalen gik fint på græsmark. Derefter blokterræn. Specielt langs Dragryggen var det lidt anstrengende at tage sig frem. Vi nåede bunden af Guobirvagge omkring kl 14. Vi kunne se, at der var skyer i Kebnepakte passet, men begyndte opstigningen. Den er brant og man må holde fast med hænderne. Da vi kom op af først signing var der is på glaciersøen og det begyndte det at blæse og sne. Sigtbarheden fald til 10-15 meter. Der er röset, men vi kunne kun se én röse af gangen. Der lå sne i hele passet. Vi holdt til højre op igennem passet, men kunne ingenting se. Nåede mindepladen for helikopterolyckan og holdt til højre på det store snefeldt i passet. Så først Svarta sjöen, da vi var 10 meter fra kanten. Holdt højre om sjöen, men mistede herefter orienteringen frem imod kanten. Det var en voldsom oplevelse. Vi forsøgte at hitta ned, men det var for brant. Gik op igen og forsøgte at komme til glacierkanten, men vi kunne ikke orientere os. Vi kunne blot se blokkanten. Vi holdt lidt mere til højre og fik ved fælles hjælp sænket barn og rygsæk ned på det der vidste sig at være glacierkanten. Gik ca 50 meter på kanten og derefter nåede vi moræneryggen og kunne tage os ned. Først halvvejs nede kunne vi se Tarfalla sjöen. Det var en meget anstrengende tur igennem passet. Turen op igennem Guobirvagge er ikke specielt anstrengende og barnene klarede det fint. Det er Kebnepakte passet og specielt nedstigningen der er svær i dårligt sigt. Jeg vil anbefale at man få det kort med der er lavet over Kebnekaise i større målestok. Det er mere præcist at gå efter. Vi ankom til Tarfalla helt udmattede kl. 18. dvs 10 timers tur. Jeg vil ikke anbefale turen i dårlig vejr og man bør have telt med, hvis vejret skulle blive dårligt.